Produkternes virkning
Alle Protacs produkter indeholder plastkugler, der med dybe sansestimulerende tryk aktiverer berøringssansen og muskel-led-sansen.
Berøringssansen
Berøringssansen er menneskets vigtigste sans. Den sidder i huden og registrerer berøring. Terapeutisk kaldes berøringssansen den taktile sans. Når huden berøres, sendes stimuli op til hjernen og giver os et billede af kroppen og kroppens grænser. På den måde bliver huden den grænse, som hjælper os med at skelne mellem, hvad der er ’mig’, og hvad der ligger uden for ’mig’. Berøringssansen er med til at skabe vores kropsbevidsthed og hjælper hjernen med at holde os opdateret på vores krop.
Skiftende tryk øger kropsbevidstheden
Selv om berøringssansen holder hjernen opdateret om kroppen, så er det kun ved skiftende påvirkning. Ensartet og vedvarende
påvirkning af sansen registreres kun et vist stykke tid. Er påvirkningen uændret over længere tid, så "fader" indtrykket ud"
og så registreres påvirkningen ikke længere - man kan sige, at sanseindtrykket ”blegner.” For at opretholde kropsbevidstheden,
skal påvirkningen af berøringssansen derfor variere.
Det er grunden til, at vores produkter har plastkugler. Kuglernes form påvirker nemlig huden med let, punktvis berøring, som ændres, hver gang kuglerne bevæger sig. Og kuglerne bevæger sig, når kroppen bevæger sig. Dermed påvirkes huden konstant på nye måder og derved ”opdateres” hjernen løbende om kroppen og verden udenfor kroppen.