Protac går meget op i søvn og søvnkvalitetens betydning for krop og psyke. Det har vi gjort siden 1994, hvor vores ældste og mest veldokumenterede produkt Protac Kugledynen® blev opfundet af ergoterapeut og nuværende direktør Pia Christiansen sammen med en kollega. Ideen til Protac Kugledynen® er inspireret fra et studieophold i Sanseintegration i Californien og den blev i opstartsfasen udviklet og testet på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor det hurtigt viste sig, at både børn og voksne sov bedre og dybere med det der blev til Protac Kugledynen®. Siden har Protac udviklet et bredt sortiment inden for dyner og har deltaget i mange forskningsprojekter, der dokumenterer effekten.

Se filmen om kuglernes virkning og om sanseintegration

Søvnens indflydelse på helbred og psyke
Forskere bliver stadig klogere på søvn, og på hvor stor en betydning den har for vores psykiske såvel som fysiske sundhed og udvikling. Det er vigtigt, at vi sover godt og dybt. Søvnen fungerer som et brusebad for hjernen, hvor der sker en række fysiologiske processer i kroppen, som har indflydelse på vores helbred og psyke. Søvnen styrker vores immunforsvar og giver os energi og overskud til at klare hverdagens mange gøremål. Voksne har behov for cirka syv timers sammenhængende søvn, mens børn har et større søvnbehov afhængig af deres alder. Får man det, vil søvnen have en helbredende, forebyggende og genopbyggende funktion på vores helbred og psyke.

De 4 søvnstadier
Søvnen inddeles i 4 stadier. Det er i den dybe søvn, hvor vi restituerer mentalt og helt ned på celleniveau i vores krop. Får vi ikke nok af den dybe, rolige søvn kan det få sundhedsmæssige konsekvenser. Læs mere om søvnens 4 stadier og deres betydning her. 

Søvnproblemer defineres som, at man kan have svært ved at falde i søvn og bruger mere end en halv time hver aften på at falde i søvn og/eller har mange opvågninger natten igennem.

Dyb søvn

Kilde: Psykiater Allan Hvolby


Hvad gør søvnløshed ved din krop?
Bare en enkelt nat med for lidt søvn kan have stor indflydelse på, hvordan vi fungerer dagen efter og fører hurtigt til:

  • · Rastløshed
  • · Irritabilitet
  • · Koncentrationsbesvær
  • · Forstærket hyperaktivitet
  • · Nedsat udholdenhed
  • · Forringet indlæringsevne

En enkelt nat eller to med dårlig søvn er ikke farlig for helbredet, men hvis man lever med kroniske søvnforstyrrelser kan det have langt mere alvorlige konsekvenser. Efter flere måneder og år med søvnmangel kan man udvikle:

  • · Depression
  • · Angst
  • · Maveproblemer
  • · Svækket immunforsvar
  • · Overvægt

Sansestimulering gavner uro i krop og hoved - og søvn!
Protacs produkter stimulerer man både følesansen og muskel- og ledsansen. Når man bevæger man sig under en kugledyne, triller kuglerne lidt og man får et nyt tryk og en ny berøring, som sender besked til hjernen om kroppen. Den øgede fornemmelse af kroppen og kroppens grænser samt den registrerede bevægelse i muskler og led giver ro i hoved og krop og derfor oplever mange, at brugen af produkterne dæmper angst og uro og giver bedre søvn, koncentration, fokus og indlæring. Mere information om kuglernes virkning.


Tryk på enter for at søge