Ph.d.-studerende Ann Natasja Nielsen undersøger effekten af kuglevesten MyFit på 200 danske skolebørn.
Kuglepennen klikker konstant, foden banker uroligt mod gulvet, kroppen snurrer rundt på stolesædet. Cirka
hver femte skoleelev har svært ved at finde ro til at koncentrere sig i klasseværelset. I fagsproget betegnes
de som sensorisk søgende.
Lærere, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter har gennem årene bemærket, at en MyFit kuglevest kan
give urolige børn den sansemotoriske stimulation, som kroppe hungrer efter, men nu skal et forskningsprojekt
kortlægge, om der kan skabes dokumentation for kuglevestens gunstige effekt.
Ergoterapeut og cand. san. Ann Natasja Nielsen blev i efteråret 2018 ansat af Protac til at skrive ErhvervsPhD
om virkningen af kuglevesten på 6 til 12-årige børn i folkeskolen. Ud over at være ansat i Protac i den treårige
periode, der er afsat til ph.d.-projektet, er hun samtidig indskrevet på Syddansk Universitet, som stiller
forskningsmæssig vejledning til rådighed. Ann Natasja Nielsen har tidligere arbejdet som ergoterapeut med børn
med mentale forstyrrelser, men i sin ErhvervsPhD retter hun fokus mod børn inden for normalområdet.
”Mit ambition med forskningen er at hjælpe helt normale børn med en sansesøgende adfærd, der gør det vanskeligt
for dem at finde ro i skoletiden. Jeg talte forleden med en dreng, der betegnede sig selv som ”en rigtig dårlig
dreng,” fordi han forstyrrede de andre børn i klassen. Jeg mener, der ligger en vigtig opgave i at hjælpe børn
som ham, inden deres selvværd lider skade,” siger Ann Natasja Nielsen. Hun er endnu ikke gået i gang med selve
hovedstudiet, hvor hun skal følge 200 børn, der udstyres med kugleveste. I øjeblikket er hun ved at færdiggøre
et forstudie - et såkaldt feasibility study, som 12 børn medvirker i. Studiet skal afdække styrker og svagheder
ved den model, som hun har tænkt sig undersøge kuglevestens effekt efter. ”Der ikke er to sammenlignelige dage
i folkeskolen, og det skaber en del metodetekniske udfordringer i forhold til at sammenligne observationer.
Til gengæld er jeg positivt overrasket over, hvor nuancerede og reflekterende børnene er i forhold til et beskrive
og vurdere anvendelsen af vesten – det gælder både dem, der er glad for vesten, og dem, der ikke bryder sig
om at bære den,” siger Ann Natasja Nielsen. Når forskere undersøger effekten af hjælpemidler, forgår observationerne
ofte i kliniske laboratorier, der er renset for forstyrrende elementer, men den model har Ann Natasja Nielsen
bevidst fravalgt.
”Projektet giver i mine øjne bedst mening, hvis det gennemføres i børnenes vante omgivelser, hvor Peter maser
sig fordi, fordi han pludselig skal på toilettet, mens Anton gemmer sig under bordet, og Emma råber op i den
anden ende af klasseværelset,” forklarer hun. Når ph.d.-en er færdig i 2021 skal der gerne tegne sig et tydeligt
billede af kuglevestens effekt på skolebørnenes opmærksomhed, deres følelse af ro og deres såkaldte on task
behaviour – om de for eksempel holder op med at klikke med kuglepennen eller vippe med foden. Projektet sigter
også efter at give kliniske retningslinjer for, hvornår og hvor længe børn kan have fordel af at bære vesten.
Ann Natasja Nielsen er en af de første ergoterapeuter i Danmark, der er ansat som ErhvervsPhD. I begyndelsen
mente hun, at den tætte tilknytning til en privat virksomhed ville få fagkolleger til at rynke på næsen.
”Jeg troede, at jeg ville blive beskyldt for at skulle lave reklame for Protac, men den type fordomme har
jeg slet ikke mødt. Tværtimod er folk meget interesserede i at høre om mine erfaringer,” siger Ann Natasja
Nielsen, der ikke selv var i tvivl om, at hun med ansættelsen i Protac ville få mulighed for at bedrive forskning
uden at skulle tage hensyn til kommercielle interesser. ”Protac har altid søgt efter videnskabelig dokumentation
for effekten af produkterne, og den indstilling har jeg sympati for,” siger hun.
Ann Natasja Nielsens ph.d. bliver præsenteret i tre videnskabelige artikler. Desuden holder hun oplæg om forskningsresultaterne
på blandt andet videnskabelige konferencer og hjælpemiddelmesser.
Ann Nielsen
Ergoterapeut og PhD-studerende hos Protac
Protacs fundament gennem 25 år hviler på teorien bag ergoterapi, fremhæver chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen.
”Det har været spændende at opleve, hvordan ergoterapeutisk teori har udmøntet sig i skabelsen af et privat
firma, der klarer sig rigtig godt,” siger chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen Beate Jarl, der første gang
stiftede bekendtskab med Protacs produkter tilbage i 1990’erne, da hun var sagsbehandlende ergoterapeut inden
for hjælpemiddelområdet og nu og da bevilgede en kugledyne. Siden er der kommet betydeligt flere Protac-produkter
på hylderne. Fælles for dem alle er, at de er funderet i ergoterapien.
” Protac er etableret og drevet af ergoterapeuter, og det er lykkedes for dem at drive udviklingen i firmaet
frem ved at støtte sig til den teori, som vores fag bygger på - det synes jeg er fantastisk. Langt de fleste
ergoterapeuter er ansat i stillinger i det offentlige, men det er dejligt at se, at det også kan lade sig gøre
at drive en succesfuld kommerciel forretning med udgangspunkt i faget,” siger Beate Jarl.
Ergoterapeutforeningen samarbejder med Protac på flere planer. På det politiske plan har foreningen og virksomheden
sammen kæmpet for at få klarhed over reglerne for bevilling af kugledyner og andre sansestimulerende hjælpemidler
til for eksempel børnefamilier.
”Pia Christiansen har været meget aktiv i forhold til at bringe sagen op på et politisk niveau og har på den
måde været en god samarbejdspartner for Ergoterapeutforeningen,” siger Beate Jarl.
Pia Christiansen sidder desuden i Ergoterapeutforenings advisory board inden for hjælpemiddelområdet.
”To ud af tre ergoterapeuter arbejder med hjælpemidler i et eller andet omfang, og derfor er det meget et
vigtigt felt inden for ergoterapien,” siger Beate Jarl.
Ergoterapeutforeningen og Protac samarbejder også om den årlige uddeling af Protac Legatet på 25.000 kroner.
Ergoterapeutforeningens næstformand Lotte Lagoni er fast medlem af det bedømmelsesudvalg, som udpeger den ergoterapeut
blandt ansøgerne, der har det bedste ide til at videreuddanne sig inden for sanseintegration.
Beate Jarl
Chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen
Protac lytter nøje til tilbagemeldinger fra fagpersoner som børneergoterapeut Connie Nissen.
”Somme tider er samtalerne meget korte: Jeg ringer til Pia Christiansen og fortæller om et problem, jeg har
med en vest eller pude. ”Det kigger vi lige på…” svarer hun på sin jyske facon, og kort tid efter kan
jeg se på produkterne, at der er fundet en løsning,” forklarer Connie Nissen, der har haft egen børneergoterapeutisk
praksis i Næstved i 30 år. I dag er hun den ergoterapeut i Danmark, der ved mest om sanseintegration for børn.
Hun husker for eksempel et problem med kuglepuden, hvor kuglerne i visse tilfælde blev presset hen i den ene
ende og gled ud over kanten af stolen.
”Jeg ringede til Pia og spurgte om det var ok, at jeg syede i puden, så kuglerne blev opdelt i fire rum. ”Det
kan vi da gøre,” svarede hun, og på den måde blev puden udviklet og gjort mere anvendelig,” forklarer Connie
Nissen.
Protac har i en lang årrække rådført sig med hende, når nye produkter skulle udvikles. I den sammenhæng varer
samtalerne og refleksionerne over produkterne for det meste flere timer. ”Ofte kommer medarbejderne fra Protac
forbi med prototyperne pakket ind i sort plastik, og så skynder jeg mig at rulle gardinerne ned, så ingen kan
aflure ideerne. Det er sjovt at opleve en helt anden verden, end den jeg til daglig går rundt i – og så er
den alligevel ikke så forskellig endda: Når vi taler om produkterne, er det jo dybest set børn og deres adfærd,
der er på dagsordenen,” siger Connie Nissen.
Hun benytter Protacs veste, dyner, stole og madrasser hver dag i sin konsultation, og produkterne er populære
blandt børnene.
”Jeg husker for eksempel en dreng, der begejstret fortalte mig, at hans kuglevest faktisk var en batman-vest,
fordi han kunne styre sine kræfter og cykle meget hurtigere, når han havde den på,” fortæller Connie Nissen.
Hun fremhæver også produkternes diskrete udseende, og den solide faglige viden, der ligger bag udformningen.
”Når jeg snakker med medarbejderne fra Protac, taler vi samme sprog,” siger Connie Nissen, der ikke kan komme
i tanke om et eneste overflødigt produkt fra Protacs kataloger.
”Det er klart, at jeg kun bruger de hjælpemidler, der er tilpasset børn, men jeg kan ikke komme i tanke om
et fejlskud fra Protac,” siger Connie Nissen.
Connie Nissen
Privatpraktiserende børneergoterapeut
Psykiaterne var skeptiske i begyndelsen, men i dag bruges Protacs produkter i alle dele af psykiatrien
”I begyndelsen af 1990-erne var det en almindelig antagelse, at psykiske lidelser hang sammen med traumer
fra for eksempel en ulykkelig barndom, og psykiaterne havde svært ved at se sanseintegration som andet end
fup og fiduser,” husker ergoterapeut Hanne Holmer, der har egen konsulentvirksomhed med fokus på indretning
og brug af sanserum – også kaldet snoezelhuse.
I 1991 mødte hun Pia Christiansen til et kursus om sanseintegration, der var ledet af en amerikansk ergoterapeut.
Pia Christiansen arbejdede dengang på Psykiatrisk Hospital i Risskov og Hanne Holmer på et tilsvarende hospital
i Vordingborg, og de blev begge grebet af de nye metoder. Senere tog Pia Christiansen til Californien for at
studere sanseintegration nærmere. Da hun kom hjem, afprøvede hun nogle af de første prototyper af tyngdedynerne
på patienter i Risskov, og Hanne Holmer fik nogle eksemplarer til Vordingborg til sine patienter.
Siden har de holdt kontakten ved lige, og Hanne Holmer har gennem alle årene været med til at give feedback
i forbindelse med udvikling af nye produkter.
”Jeg fortalte på et tidspunkt Pia, at jeg plejede at pakke kugledynen om patienter, der gerne ville sidde
i en stol, men at det var lidt besværligt. Det førte til udviklingen af kuglestolen SenSit, som man i dag ser
mange steder i sundhedsvæsnet,” fortæller Hanne Holmer.
Hun fremhæver den videnskabelige dokumentation bag produkternes effekt som et af de helt store fortrin ved
Protacs produkter i forhold til konkurrerende produkter.
”Når andre firmaer, der producerer tyngdedyner, fortæller mig, at der er videnskabelig dokumentation for deres
dyners effekt, beder jeg altid om at se dokumentationen. Deres påstande viser sig altid at bygge på den forskning,
som Protac står bag, og som kun siger noget om effekten af Protacs produkter,” konstaterer Hanne Holmer.
psykiaternes skepsis over for sanseintegration for længst er forduftet og Protacs produkter anvendes i stort
omfang i psykiatrien.
”Det er helt klart Protac, der har været bannerføre for den udvikling på det kommercielle plan,” siger Hanne
Holmer.
Hanne Holmer
Privatpraktiserende ergoterapeut
Omkostningerne blev holdt på et minimum i Protacs første leveår, husker Jørn Iversen, der sad i erfagruppe med Pia Christiansen og hendes daværende partner.
”Møderne skulle altid holdes på steder, hvor Pia og hendes partner kunne nå hen med offentlig transport, for
de havde ingen firmabil og kunne heller ikke forestille sig, hvad de skulle bruge sådan en til,” fortæller
Jørn Iversen, der mødte Protacs grundlæggere i den erfagruppe for små opstartsvirksomheder, som blev oprettet
under brancheforeningen for hjælpemiddelvirksomheder i 1990-erne.
”Jeg tror ikke rigtig, de dengang forestillede sig, at de skulle ud på kundebesøg, men det viste sig at gå
anderledes, og i dag har virksomheden vist adskillige biler,” siger Jørn Iversen, der er indehaver af Jørn
Iversen Rødekro ApS, som sælger trehjulede cykler til børn og voksne samt andre hjælpemidler til personer med
funktionsnedsættelse.
Syv små opstartsvirksomheder var repræsenteret i erfagruppen, og Pia Christiansen har været medlem indtil
for ganske nylig, selv om Protac i mellemtiden har føjet et A/S til og er vokset ud af betegnelsen ”lille opstartsvirksomhed.”
”Vi har gennem årene været en lille, trofast gruppe af små virksomheder, der kunne fortælle hinanden om gode
og dårlige erfaringer, uden at det kom videre. Jeg kender efterhånden til alle overvejelserne omkring, hvordan
man støber plastikkugler,” siger Jørn Iversen.
Medlemmerne af erfagruppen var aldrig i tvivl om, at Protac havde fat i en god ide.
”Alle kunne se, at der var et potentiale, og Pia noterede flittigt ned, når vi påpegede hvilke faldgruber,
hun skulle passe på. Grundlæggende havde hun helt fra begyndelsen en klippefast tro på, at hendes produkt var
godt,” husker Jørn Iversen.
Han fik også en anden vigtig berøringsflade med Pia Christiansen, da brancheforeningen Danish Care for otte
år siden selv skulle overtage ansvaret for messen Health & Rehab Scandinavia. Tidligere havde det været
eksterne samarbejdspartnere, der have stået for messen, men nu skulle en lille håndfuld bestyrelsesmedlemmer
også træde ind i rollen som messearrangører.
”Messen er en af grundstenene i vores branche, så derfor var Pia og jeg og de øvrige i messegruppen nødt til
at træde til. Vi var helt grønne på det område, og var nødt til at holde et utal af møder det første år, for
at få arrangementet på plads,” forklarer Jørn Iversen.
Siden er messen blevet afviklet hvert andet år og er i dag Skandinaviens største messe på sundheds- og hjælpemiddelområdet.
Jørn Iversen
Adm. direktør i Jørn Iversen Cykler
”Især om aftenen er jeg
forpint af min psykose, og så hjælper det nogen gange at krybe ned under kugledynen,” siger kunstmaler Nikolaj
Brie Petersen, der forærede Kugledyne maleriet som tak til den medarbejder på Psykiatrisk Center Sct. Hans,
der i sidste ende sørgede for, at han kunne få sin egen kugledyne. Protac har fået lov til at låne billedet
som illustration til dette katalog.
”Jeg søgte i lang tid kommunen om at få min egen kugledyne, men til sidst fik jeg afslag. Heldigvis var der
en venlig sjæl på Sct. Hans, der kunne se, at jeg havde brug for den,” forklarer Nikolaj Brie Petersen.
Han har forsøgt at forklare sin oplevelse af kugledynens effekt gennem billedet, hvor figuren i midten er
omgivet af kuglerne.
”Kugledynen beskytter mig mod impulser, og jeg mærker kroppens afgrænsninger, frem for at den flyder ud. Det
virker beroligende på mig,” forklarer han.
Nikolaj Brie Petersen lider af skizofreni og har siden 1993 været tilknyttet voksenpsykiatrien.
”Jeg har brugt kugledynen i mange år, når jeg var indlagt, og jeg er meget taknemlig for, at det nu også kan
lade sig gøre, når jeg ikke er på sygehuset,” siger Nikolaj Brie Petersen.
Nikolaj Brie Petersen
