Tak til Zoe Mailloux for masser af ny viden
Vores 25 års jubilæum kulminerede i denne uge med to helt specielle temadage. Udover den helt unikke oplægsholder, Zoe Mailloux, havde vi inviteret ergoterapeuter og fysioterapeuter med særlig interesse for sanseintegration til Kulturhuset i Skanderborg. Det blev til to meget inspirerende temadage med fokus på specialviden om sanseintegration, forskningsresultater, tests, analyser og til sidst om indretning af klasselokaler særligt i forhold til sanseintegration og børn. Det hele blev leveret på et højt niveau af Zoe Mailloux - internationalt anerkendt ergoterapeut og forsker.Zoe arbejdede tilbage i 80’erne tæt sammen med Dr. A. Jean Ayres, som står bag teorien om sanseintegration. Med Zoes lange erfaring inden for sanseintegration, udvikling af test og speciale i børns udvikling var der alsidig inspiration at hente for de over 200 deltagere, som kom fra hele landet.
"Deep touch pressures and proprioception tend to be universally calming.” Zoe Mailloux
Udover Zoe Mailloux afholdt Protacs egne Ph.D.studerende oplæg om deres projekter. Læs mere om Sanne Toft Kristiansens projekt om Protac Kugledynen™ til patienter med depression og søvnproblemerog Ann Nielsens projekt om Protac MyFit® til skolebørn.